Sang 1

Lad musikken, ordene og billederne tale for sig selv. Disse optagelser er eksempler på noget af det, vi arbejder med i Gennembrud.

Sang 2

Lad musikken, ordene og billederne tale for sig selv. Disse optagelser er eksempler på noget af det, vi arbejder med i Gennembrud.

HVAD MENER OMVERDEN OM OS?

GLADSAXE KOMMUNE

Gladsaxe Kommunes Familieafdeling har arbejdet sammen med Gennembrud siden 2008 og køber deres ydelser, når kommunens egne tilbud ikke slår til, fx fordi den pågældende opgave kræver et højt ugentligt timeantal og/eller høj intensitet.

”Det er altid en positiv oplevelse at ringe til Gennembrud. Ingen opgave er for lille eller for stor, og de kaster aldrig håndklædet i ringen. Gennembrud tager over, hvor vi slipper, og vi har altid 100 pct. tillid til, at de løser opgaven til alles fulde tilfredshed, at processerne kører, og at de skaber ro omkring børnene, familien og netværket.”

”Gennembrud har især haft stor succes med at beholde børnene i deres normalområde, også selvom forældrene umiddelbart tænker anbringelse. De er rigtigt dygtige og fantastiske sparringspartnere for de socialrådgivere, der sidder med sagsbehandlingen i kommunen. Derudover får vi altid det vi beder om, men betaler ikke for mere, end vi får. Det giver ro i maven at vide, at prisen altid er reel. Vi sætter stor pris på samarbejdet med Gennembrud.”

BØRNEFAMILIECENTER KØBENHAVN

Børnefamiliecentret på Nørrebro har siden 2011 benyttet Gennembrud til familiebehandlings- og kontaktpersonsopgaver. Samarbejdet fungerer tilfredsstillende og skaber værdi på flere niveauer.

“Først og fremmest er det væsentligt for os, at Gennembrud tilbyder både kontaktpersoner og familiebehandling og altid er klar på at løse de opgaver, vi stiller, selvom de som oftest kræver akutte undersøgelser og arbejde på skæve tidspunkter. Dernæst er Gennembrud rigtig gode til at arbejde konkret ud fra de mål, vi har opstillet i handleplanen, dvs. de arbejder målrettet på at løse den opgave vi stiller. På dette område, synes jeg, at de skiller sig ud sammenlignet med mange andre konsulentvirksomheder, jeg kender. Det skriftlige arbejde er altid i top. Og så oplever jeg, at de er hurtige til at koordinere og tage kontakt til de involverede. Der er altid stor fokus på at skabe et godt match mellem konsulent og den pågældende familie.

Gennembrud lægger selv vægt på at være tydelige, dvs. det de går videre med til os, fortæller de også familierne. Det betyder meget for sagsbehandlerens arbejde med familierne. Prisniveauet er rimeligt sammenlignet med andre konsulentvirksomheder, vi tidligere har samarbejdet med, og dette spiller selvsagt en rolle i forhold til det samlede budget.”

ODSHERRED KOMMUNE

Odsherred Kommune har samarbejdet med Gennembrud siden 2005 om opgaver som kræver noget ud over det sædvanlige.

”Vi har rigtig god erfaring med at engagere Gennembrud til at løse opgaver for os, og samarbejdet har eksisteret siden 2005. Vi kontakter Liane i vanskelige familiesager, hvor der er børne- og voksenproblematikker, som kræver kompetencer ud over det sædvanlige at løse. Det kan fx være familier, der er gået i hårdknude, og hvor både børn og forældre har store vanskeligheder. Gennembrud løser opgaver, som er vanskelige for andre at løse.

Gennembrud tror grundlæggende ikke på anbringelse og gør alt for at børn kan blive hos deres forældre. Derfor er de alternative og kreative i deres tilgang til opgaveløsning. Dels håndterer de børn og unge særdeles godt og formår at flytte dem, dels er de ikke bange for at smøge ærmerne op og give forældrene en hjælpende hånd med det praktiske husarbejde. Gennembrud mestrer den rette blanding af omsorg og hjælp til selvhjælp, for vi oplever gang på gang, at det nytter. Samtidig er Liane dygtig til at engagere sine medarbejdere, så alle kommer med samme positive, kreative indstilling til opgaveløsning.

Det er min oplevelse, at Gennembrud udgyder tillid og troværdighed. Liane er i særdeleshed god til at blande humor med det alvorlige, og hendes evne til at dosere hver del korrekt gør, at mange familier har svært ved at slippe hende. Hun bibringer dem noget og giver dem troen på, at de selv er i stand til at skabe et bedre familiemønster. Vi er meget glade for Gennembrud, og jeg ved, at det samme gælder for alle de mennesker, de er i berøring med hver dag.”

HVIDOVRE KOMMUNE

Hvidovre Kommune har samarbejdet med Gennembrud siden 2006 i komplicerede sager inden for områderne familiebehandling og kontaktpersoner.

”I sager, der har en kant eller kræver særlige spidskompetencer inden for familie- og kontaktområdet, har vi haft stor succes med at koble Gennembrud på. Fagligt er Gennembruds medarbejdere meget, meget kompetente, og de træder hurtigt til, er loyale og får opgaverne løst.

Gennembrud skiller sig især ud ved at være meget tydelige. Både i forhold til deres faglige vurderinger til os og over for de børn og familier, de hjælper. Nogle konsulentvirksomheder leverer fagligt uklare rapporter og arbejder længere på sager, end nødvendigt er. Men den slags oplever vi aldrig fra Gennembrud.

Med Gennembrud er man ikke i tvivl om, at barnet er i centrum. De arbejder systematisk og har en god etik i forhold til, hvad de går med til, når de arbejder med grænseløse familier. Resultatet er ikke til at tage fejl af, for både børn og forældre er meget positive over for Gennembrud.”

RUDERSDAL KOMMUNE

Rudersdal Kommune har samarbejdet med Gennembrud siden 2008 og kontakter Gennembrud i vanskelige sager eller når kommunen ikke selv har kapacitet til at varetage opgaven.

”Vi kontakter primært Gennembrud, når vi skal bruge kontaktpersoner, familiepædagoger og lave undersøgelser. Gennembrud er meget professionelle og laver et rigtigt godt stykke arbejde ude i familierne. De har en bred vifte af personligheder og fagligheder, og Liane Ingerslev er god til at finde det rigtige match i sagerne. Jeg kan især godt lide, at de konsulenter, der er ude i familierne, aktivt bruger ledelsen i Gennembrud. Det betyder, at vi ikke bliver unødigt involveret og kan være trygge ved, at samarbejdet med familierne fungerer.

Derudover vil jeg fremhæve deres skriftlige arbejde, som er rigtig godt og gennemarbejdet. Det betyder meget for os, når vi skal bruge det videre i samarbejdet med familierne. Gennembrud er meget fleksible i forhold til, hvornår de arbejder og i forhold til at ændre aftaler. Så også på det område er vi meget tilfredse.

Vi vælger nok Gennembrud oftere end andre konsulentvirksomheder, fordi de tilbyder faste, gennemskuelige priser. Vi får meget for pengene, og Gennembrud er gode til at sige til, når en opgave er slut. Vi har aldrig oplevelsen af, at de fortsætter unødigt for at tjene mere.”