Stifteren

Jeg har skabt en virksomhed, hvor vi skaber omsorg, nærvær og mest af alt rum for forandring hos børn, unge og deres familier. Jeg håber, at Gennembrud kan være med til at skabe indsigt, forståelse og viden omkring børn, unge og deres familier og herigennem sætte fokus på de iboende kræfter hos hver enkelt.

Liane Ingerslev stiftede Gennembrud i 2004 med det ønske at komme endnu tættere på børn, unge og familier, som er mindre privilegerede end flertallet i Danmark. Hun er uddannet socialrådgiver, har taget en lang række efteruddannelser og har mange års erhvervserfaring fra en familieafdeling i en forvaltning.

Personlige egenskaber
Det kræver nysgerrighed at skabe forandring for et andet menneske
Det kræver empati at få øje på de uanede ressourcer og muligheder, som bor i ethvert menneske
Og det kræver energi og humor at forløse potentialet hos børn og unge

Uddannelsesmæssige baggrund
Uddannet socialrådgiver fra 1999
3-årig efteruddannelse i systemisk tænkning fra DISPUK
Fulgt uddannelse i familierådslagning, både som rådgiver, samordner og projektleder i perioden 2001-2004
Praktikvejlederuddannelse i 2005
Har løbende fulgt udviklende kurser for at få ny viden og input fra børne- og familieområdet